Før mørkets frembrud den 9. april 2011 stormede mere end et dusin maskerede, bevæbnede mænd hjemmet hos fremtrædende bahrainsk menneskerettighedsforkæmper og dansk statsborger, Abdulhadi al-Khawaja. Mændene bankede og arresterede ham. To måneder senere dømte en bahrainsk domstol ham til livsvarigt fængsel i en masseretssag på beviseligt uretfærdige anklager for hans rolle i fredelige demonstrationer under Bahrains pro-demokratiske oprør i februar 2011.
Mere end 11 år efter anholdelsen sidder al-Khawaja stadig bag tremmer. Men han burde ikke have tilbragt en eneste dag i fængsel.
Abdulhadi har brug for, at den danske regering lægger et stærkt, offentligt pres på Bahrain for at sikre hans løsladelse. Han er 60 år gammel og har et forringet helbred, der skyldes den alvorlige fysiske, seksuelle og psykologiske tortur, han har været udsat for under sin tilbageholdelse, samt manglende lægehjælp.
Danmark og andre regeringer har i over et årti i høj grad været afhængige af private diplomatiske indsatser rettet mod Bahrains regering for at sikre hans løsladelse. Men al-Khawajas langvarige, uretfærdige tilbageholdelse er det endegyldige bevis på, at disse bestræbelser har slået fejl, og at der må udtænkes en ny strategi for at opnå resultater. Den danske regering bør offentligt rejse al-Khawajas sag i erklæringer, diplomatiske indsatser og i alle interaktioner med de bahrainske myndigheder. Disse bestræbelser bør ikke ophøre, før han er hjemme hos sin familie igen.
Abdulhadi al-Khawaja er en internationalt anerkendt og prisvindende menneskerettighedsforkæmper. Han er medstifter af både Gulf Centre for Human Rights og Bahrain Center for Human Rights, som han også er tidligere formand for. I 2013 nominerede et medlem af Europa-Parlamentet al-Khawaja til Nobels fredspris for hans rolle i at fremsætte en opfordring til den bahrainske regering om at respektere menneskerettighederne og gennemføre politiske reformer.
Med det kommende parlamentsvalg i Bahrain til november er det et oplagt tidspunkt at gøre en stærk, offentlig indsats for at sikre hans løsladelse. Den bahrainske regering vil være yderst følsom over for landets internationale omdømme i forbindelse med valget – særligt taget i betragtning af at Bahrains valg i 2018 ikke var retfærdigt og blev uopretteligt plettet af regeringens undertrykkelse af befolkningen.
Sidste gang den danske regering anvendte offentligt pres i et forsøg på at sikre al-Khawajas løsladelse i 2012, lykkedes det næsten. Og med de unikke omstændigheder, der gør sig gældende netop nu, bliver tidspunktet for et nyt forsøg ikke bedre.
Bahrain vil højst sandsynligt forsøge at skabe en illusion af respekt for menneskerettighederne omkring valget. Og hvilken bedre måde at pynte på sit omdømme end ved at løslade al-Khawaja, som er internationalt kendt, og de mange andre menneskerettighedsforkæmpere og systemkritikere, der stadig er uretfærdigt fængslede?
Bahrains nuværende premierminister, prins Salman bin Hamad Al Khalifa, har hævdet, at han er åben over for reformer. Khalifa blev premierminister i november 2020 efter sheik Khalifa bin Salman Al Khalifas, som havde haft posten i mere end 50 år, døde. Om premierministeren løslader al-Khawaja og andre systemkritikere vil være en vigtig lakmusprøve for ægtheden af hans reformengagement.
Offentligt pres fra den danske regering er absolut nødvendigt. Bahrain har tidligere bøjet sig for offentligt pres og har løsladt fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere som Nabeel Rajab og Zainab al Khawaja efter offentlige erklæringer og pres med støtte fra private diplomatiske indsatser.
Den danske regering bør roses for sin udenrigs- og udviklingspolitik, der sigter mod at forbedre demokrati og menneskerettigheder globalt. At gå offentligt ind for al-Khawajas løsladelse er endnu en måde, Danmark kan gå forrest og vise deres fortsatte støtte til denne vigtige prioritering.
Den danske regering bør også opfordre andre regeringer, der har stor indflydelse på Bahrain, især USA og Storbritannien, til at presse på for at få Al Khawaja løsladt.
Det er muligt at sikre Abdulhadis løsladelse gennem den rette kombination af offentligt og privat pres. 11 år i fængsel er 11 år for meget. Den danske regering bør ikke skulle bruge endnu et årti på at indse, at det private pres har slået fejl.
