Vi, undertegnede analytikere, forskere og andre eksperter på den syriske konflikt, udtrykker hermed vores fordømmelse af den danske regerings beslutning om at ophæve midlertidig beskyttelsesstatus for syriske flygtninge fra Damaskus. Beslutningen er baseret på vores udtalelser til Udlændingestyrelsen, som var brugt i en landerapport omhandlende Damaskus, men vi genkender ikke vores synspunkter i de konklusioner og politikker, som efterfølgende er blevet draget af den danske regering på baggrund af rapporten. Vi mener ej heller, at Danmarks flygtningepolitik afspejler de egentlige forhold i området. Vi opfordrer derfor den danske regering til at revidere dens konklusioner i forhold til Damaskus således, at konklusionerne er i overensstemmelse med de risici, som potentielt hjemsendte syrere risikerer at blive udsat for, og vi opfordrer regeringen til at tilpasse deres nuværende flygtningepolitik til aktuelle omstændigheder.
Vi vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke eksisterer områder i Syrien, hvortil en sikker hjemsendelse er mulig, og mener endvidere, at alle hjemsendelser bør være frivillige, sikre og værdige, som både EU og UNHCR klart understreger. Vi opfordrer de danske myndigheder til at følge den linje, som blev fremsat sidste måned i Europa Parlamentets resolution, der “minder alle EU-medlemsstater om, at Syrien ikke er noget sikkert land at vende tilbage til; mener, at enhver tilbagesendelse bør være sikker, frivillig, værdig og informeret i overensstemmelse med EU's erklærede holdning; opfordrer alle EU's medlemsstater til at afholde sig fra at ændre de nationale politikker i retning af at fratage visse kategorier af syrere deres beskyttede status og til at vende denne tendens, hvis de allerede har anvendt sådanne politikker.”
I 2019 omklassificerede de danske myndigheder officielt Damaskus som værende sikker på baggrund af en landerapport vedrørende forholdene i Damaskus og de omkringliggende områder. På trods af at landerapporter jævnligt benyttes af regeringer og EU-instanser til at underbygge vurderinger af asylsager i forhold til tematiske, kontekstspecifikke og sagsspecifikke omstændigheder, oplever vi, at vores ekspertudtalelser, baggrundsinformation og anden rådføring i denne forbindelse ikke er blevet taget i betragtning.
Ved at erklære Damaskus sikker, har de danske myndigheder ultimativt besluttet, at flygtninge der stammer fra den syriske hovedstad, og som søgte og fik beskyttelsesstatus i Danmark med reference til de generelle forhold i Syrien, kan miste deres opholdsgrundlag. Som konsekvens heraf, har den danske regering i sidste måned informeret 94 syriske flygtninge om, at de ikke vil få forlængelse af deres opholdstilladelser.
Selvom aktive krigshandlinger i Damaskus er ebbet ud siden maj 2018, betyder det ikke, at det er sikkert for syriske flygtninge at rejse tilbage til den syriske hovedstad. Flere af de primære bevæggrunde for flugt eksisterer endnu, og mange frygter fortsat regeringens sikkerheds-apparat, vilkårlig arrestation og tilbageholdelse, tortur, værnepligt, overgreb og diskrimination.
Den syriske regering og dens sikkerheds-apparat har konsekvent forfulgt dem, der har udtrykt uenighed eller udvist modstand gennem vilkårlig tilbageholdelse samt tortur og overgreb på kritikere og deres familiemedlemmer. På trods af amnesti og erklæringer om det modsatte har den syriske regering endnu ikke demonstreret nogen ændring i sine handlinger. Selv når enkeltpersoner har opnået sikkerhedsgarantier fra regeringen, har der efterfølgende været overgreb. Risici eksisterer for alle, der er flygtet eller har modsat sig regeringen idet disse handlinger opfattes som illoyale, og kan resultere i mistanke, straf eller vilkårlig tilbageholdelse. Forværrede socioøkonomiske og humanitære forhold i og omkring Damaskus har endvidere resulteret i nye og forværrede sikkerhedsrisici, der ikke forener sig med en sikker, værdig og frivillig tilbagevenden. I sin 2021 beskyttelses vurdering udtalte FN's Flygtningeorganisation (UNHCR), at “ændringer i omstændighederne i Syrien, herunder relative sikkerhedsforbedringer i dele af området, ikke er af grundlæggende, stabil og holdbar karakter i forhold til at kunne retfærdiggøre ophør af flygtningestatus.”
Der er et akut behov for at genoverveje strategier, der skelner mellem risiko ved tilbagevenden for syriske flygtninge, der flygtede fra landet som følge af individuel frygt for forfølgelse, og de der flygtede fra generelle konfliktforhold. Den danske politik kan stå i spidsen for en bekymrende tendens i den europæiske flygtningepolitik ved at skabe præcedens for tilbagekaldelse af opholdstilladelser og andre restriktioner i forhold til sidstnævnte gruppe, men som UNHCR advarer: “medlemmer af en større gruppe kan uden at blive udpeget individuelt, blive mål for gengældelse fra forskellige aktørers side på grund af reel eller antaget støtte til en anden part i konflikten”, og “risikoen for at blive gjort fortræd i disse situationer er alvorlig og på ingen måde mindsket af det faktum, at den pågældende muligvis ikke er et mål for forfølgelse på individuel basis.” Konfliktens lokaliserede karakter har betydet, at blot det at stamme fra et bestemt område af hovedstaden kan medføre sikkerhedsrisici for tilbagevendte flygtninge, idet myndighederne i Damaskus har en omfattende vifte af love, dekreter og artikler til rådighed for at kunne anholde og tilbageholde tilbagevendte flygtninge for forbrydelser, der efter myndighedernes opfattelse er begået siden, at de forlod landet. Som følge heraf, kan syrere på nuværende tidspunkt ikke betragtes som værende i sikkerhed, hvis de mister deres beskyttelsesstatus og bliver hjemsendt – hverken til Damaskus eller andre steder i Syrien.
Underskrevet af,
Ammar Hamou, Syria Direct
Bente Scheller, Heinrich Boell Foundation
COAR Global
Jennifer Cafarella (on behalf of Christopher Kozak formerly of ISW)
Jusoor for Studies Centre
Omran Center for Strategic Studies
Sara Kayyali, Human Rights Watch
Suhail al-Ghazi, Syrian researcher and Non-Resident Fellow at Tahrir Institute for Middle East Policy
